Hvem er vi

GreenCarbon har udviklet sig udfra en idé, der daterer sig tilbage til 1994. Indtil efteråret 2006 var Thomas Harttung GreenCarbon´s eneste "grønne kulmine-arbejder" - siden da er Trine Møller Kopp og Lone Nørgaard Telling kommet til.

Thomas Harttung, der i 1994 var næstformand i Dansk Skovforening, forsøgte at skabe en interesse for at lade skovene i Danmark opbygge større vedmasser og lade det finansiere ved hjælp af CO2-kreditter. Ideen faldt bogstaveligt talt til jorden - der var andre og mere interessante måder at drive skovpolitik og klimapolitik.

Thomas Harttung forlod skovpolitik i 1996 og startede en forvandling af jordbrugsejendommen Barritskov ved at forlade konventionel driftstankegang og etablere et andet paradigme. I dag er Barritskov økologisk drevet, FSC-Certificeret – og har vedtaget en CO2-bevidst strategi for fremtiden.

Ved siden af sit arbejde som Fyrbøder på GreenCarbon projektet, er Thomas Harttung bestyrelsesformand for Aarstiderne, som han var med til at stifte. Desuden:

  • Formand for Krogerup Avlsgaard i Nordsjælland, der huser en betydelig del af Aarstidernes kunderettede aktiviteter
  • Formand for ICROFS, International Centre for Research in Organic Food Systems, Fødevareministeriets Center uden Mure for strategisk og anvendelsesorienteret forskning på Økologi-området.
  • Medlem af Det Økologiske Fødevareraad
  • Medlem af Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning
  • Medlem af the advisory board for Nimbus Film

Lone Nørgaard Telling, projektleder cand. scient. Har siden November 2006 været den daglige leder af GreenCarbon projektet. Var tidligere Naturplanmedarbejder på Barritskov og før det projektmedarbejder i Økologisk Landsforening.

Trine Møller Kopp, skov- og landskabsingeniør. Har siden januar 2007 været tilknyttet projektet som specialist inden for skovbrug og jordbundskortlægning. Var tidligere projektmedarbejder på Barritskovs daværende Naturmedicinafdeling.